ForeningsEL

Nu kan du støtte Gærum Idrætsforening, hver gang du tænder for kontakten. Vi har indgået et samarbejde med Energi Nord, som betyder, at de giver Gærum Idrætsforening 2 øre pr. kilowatttime strøm, du bruger.

Alt, du skal gøre, er, at tilmelde dig ForeningsEl hos Energi Nord og bruge strøm som du plejer. Så støtter du os døgnet rundt, hver dag, hele året. Ønsker du et miljøvenligt valg, kan du supplere ForeningsEl med KlimaEl.

HVEM KAN FÅ FORENINGSEL?
Alle kan støtte Gærum Idrætsforening via ForeningsEl – også selv om du ikke er medlem. Skifter du til ForeningsEl, og er du ny kunde hos Energi Nord, får vi en ekstra bonus for hvert år, du er kunde hos dem.

Du kan tilmelde dig ForeningsEl, uanset hvor i landet du bor. Energi Nord varetager salg og administration af ForeningsEl.

KONKURRENCEDYGTIG PRIS!
ForeningsEl er baseret på Energi Nords produkt SpotPris, SpotPris er en variabel pris, der fastsættes måned for måned. Energi Nords erfaringer i både 2007, 2008 og 2009 har været, at SpotPris giver en slutpris, der er flere øre billigere. Du kan følge prisudviklingen på Energi Nords hjemmeside eller ved at tilmelde dig deres månedlige nyhedsmail.

SÅDAN SKIFTER DU TIL FORENINGSEL
Ønsker du at tilmelde dig ForeningsEl, skal du udfylde tilmeldingssiden på www.energinord.dk med dine kontaktoplysninger, så klarer Energi Nord resten for dig. HUSK at vælge “Gaerum IF” ved “Vælg forening”.

VIL DU VIDE MERE?
Læs mere om ForeningsEl på www.energinord.dk . Vil du gerne vide mere om ForeningsEl, inden du beslutter dig, kan du ringe til Energi Nords kundeservice på telefon 99 36 98 75. Her hjælper de også gerne med at tilmelde dig. Du er også velkommen til at kontakte Lars Sørensen, M: 29 48 63 98

Der er lukket for kommentarer.